TANGO
du som stjal ikke blot din mors hjerte, men også mit
                                                                      
(Susanne)

 

 

 

Min dejlig Tango-man måtte desværre gå over regnbue-broen. Han havde meget alvorligt slid i ryggen og mange smerter.

Tango kom til DK den 7/11 2004 på et af de først hold. Han var en mager, lille og bange hund, der hele livet kun havde oplevet ingenting. Stået i en lænke i en gård. Han kom hjem en aften, og var både bange og syg,

Dog - da han havde været hos mig i 2 timer gik han i sofaen og om natten i sengen.
Han grundlage mit dybe venskab til Susanne, der - desværre for hende - havde sagt: uanset tidspunktet så ringer du bare hvis du har problemer,  og det gjorde jeg så (hmm temmelig hyppigt)!

Men  - efter de 3 første uger begyndte den Tango, jeg  kom til at elske over alt på jorden, at komme frem.
Når han legede, skulle man både have hjelm og sikkerheds briller på. Han smed rundt med tingene, og hoppede efter dem. Han gav mig en af de største sejre i mit liv, da  vi vant DM i trækhund 2005-2006.


Tango træner med mor Ann og veninde Fluffy


Jo jo, jeg havde skam fået lov af Susanne, selv om det var lige så svært som at bestige Mount Everest !!!

Tango var den typiske mynde der elskede at løbe, og de få gange han er sluppet ud, jaaa første gang tog det 1½ time at fange ham igen, for han syntes det var ualmindelig skægt at lege ettagfat med mor gården rundt. Jeg ser ham stadig i bunden af naboens have med en tunge, der næsten rørte jorden og ørerne rejst, og et udtryk i ansigtet der tydeligt signalerede: skal vi ikke lege mere?
Også hans  sidste tid, hvor vi besøgte Susanne på gården i Glumsø, mindes jeg tydeligt. Han bare løb og løb smilende over hele "fjæset" - det var et syn for guder

            
Tango på skovtur med "vennerne"                                                                            Tango og hans første løbs-veninde Fluffy                                                              Tango - en Gentleman med overskud

Et andet billede, der står klart som krystal for mine øjne, er de morgenstunde når jeg skulle på arbejde og hvor han ikke ville ud. Han lå med lukkede øjne, og hvis han åbnede dem, så var det kun halvt mens hans smaskede lidt og lagde hovedet ned igen
"JEG SOVER ALTSÅ,  SÅ FAT DET DOG."

Han lærte mig så utroligt meget om mynder ...... og ikke mindst om mig selv.
Tango gav sig selv (hvis du altså gjorde det rigtige)

Tango du er dybt dybt savnet, men jeg håber du er smertefri nu og kan løbe efter harer, katte og duer der hvor du er.  Måske du også har fundet din kæreste Nougat -  og - så må  du love mig, at du vil vente på mig ved enden af regnbuen.

Jeg savner dig så utrolig meget, mere end ord kan beskrive og have håbet at du var blevet lidt længere, men sådan skulle det altså ikke være.

Tango, du vil altid have en plads i mit hjerte, som ingen anden hund har.

R.I.P min dejlige dreng til vi ses igen
Din mor Ann