Galgo-Mødestedet

PODENCO EXTRA

Podencoens tragiske skæbne!!

Der er blevet mere bevidsthed om Galgoernes trange liv og skæbne i Spanien om end der er lang… vej til, at deres forhold forbedres.
Men - de spanske Podencoer, der på lige fod med Galgoer, bliver brugt til jagt på kaniner/harer og fugle, lider en næsten endnu mere trang skæbne, da det er en total overse gruppe hunde.

Disse vidunderlige røde hunde med de spidse øre og deres kloge øjne holdes af jægere i store flokke. I små bitte mørke skure og huler kan der sidde 20 til 30 hunde klemt sammen, og de kommer kun ud når de skal jage. De får kun lige lidt brød og vand, så de akkurat kan overleve. Så snart de ikke kan bruges til jagt mere, bliver de kasseret på samme bestialske måder som galgoerne hængt, brændt, får brækket benene, skåret ørene af m.v.

Fabienne Paques, stifter og leder af internatet ACE i Andalusien beretter at det er tusinder af podencoer, der hvert år lider denne skæbne. Rundt omkring på internaterne i hele Spanien sidder der atter tusinder af Podencoer, og til forskel for galgoerne, der har en lille chance for at finde et godt hjem, så er chancen for en Podenco næsten lig nul. De fleste af de Podencoer, der overlever jægernes grusomheder, sidder på internaterne resten af deres liv.

Hvorfor kan man spørge sig selv?
Kendskabet til racen er minimal plus et dårligt rygte om, at Podencoer stikker af, kravler over meter høje hegn, og er så aktive, at de skal beskæftiges konstant gør, at ingen vil have en Podenco

Det er rigtigt der er meget jagt i Podencoer og man kan ikke lade dem være løse uden for indhegnede områder.
Det er også rigtigt at den store Podenco Ibicenco er en aktiv hund der skal beskæftiges mere end en galgo,
men
når det er sagt, så er det totalt misvisende at tro, at alle Podencoerne er sådan.

De mellemstore og små Podencoer er noget af det nemmeste man kan tænke sig. De har hver i sær store personligheder. De knytter sig utrolig meget til deres familie, kan dog være lidt reserverte over for folk, de endnu ikke kender. De er kælne, sjove, kloge og super livsledsagere. Efter min menig er de mellem og små Podencoer en mere all round familie hund end en galgo eller mynder i det hele taget.
På trods af, at de fleste af dem aldrig har prøvet at leve som almindelig familiehund, er de lynhurtige til at omstille sig og finder hurtigt ud af familiens rytme og normer, og de nyder til fulde at være en del af en familie.

De er meget sociale og laver aldrig splid, når de er sammen med andre hunde.
Lige som mynderne har de bedst hvis de bor sammen med andre hunde.

Det gør mig ondt langt inde i mit hjerte, når jeg ser, hvor mange af disse små kloge hunde, der sidder år efter år på internaterne.
Jeg ville sådan ønske at mange flere folk fik øjnene op for disse dejlige små røde hunde med de spidse ører. Har man en gang prøvet at leve sammen med en Podenco eller flere kan man slet ikke forestille sig et liv foruden.

Mit inderste ønske er, at flere foreninger ville sætte meget mere fokus på Podencoen, og udbrede et større kendskab til disse pragtfulde hunde, der har det mindst lige så slemt som galgoerne og måske er deres skæbne endnu værre netop fordi der er så lidt fokus på dem.